Nikoplay ApS er en danskejet producent af legeredskaber og udendørstræningsudstyr i den slidstærke træsort, robinie. Vi har base i Tune ved Roskilde og servicerer primært det professionelle marked. Med et stærkt netværk af partnere, distributører og leverandører servicerer vi kunder i både ind- og udland. Og lige nu søger vi en engageret kollega til vores produktion!
Måske har du sabbatår; måske har du mange års erfaring med produktion og/eller bearbejdning af træ. Det er ikke dét, der er vigtigt for os. For os er de tre vigtigste ting, at du…
1. Har hænderne godt skruet på – og måske har du erfaring med håndværk og/eller bearbejdning af træ;
2. Er nysgerrig og har mod på at lære nyt;
3. Er mødestabil og tager ansvar for dine opgaver!
Hvem er vi?
• Vi udvikler; producerer; og installerer legeredskaber både i og udenfor Danmark;
• Vi arbejder primært med robinietræ og skaber legeuniverser, der både inviterer til leg og læring;
• Vi er en virksomhed i vækst, og det er ikke utænkeligt, at der vil være situationer, hvor vi ikke kender løsningen på et problem. Men det vigtigste er, at vi finder en god løsning – for os og for vores kunder;
• Vi ønsker at skabe en arbejdsplads med højt til loftet, hvor hver og én selv er med til skabe den gode løsning og det gode produkt.
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef, Jacob Hyttel, på telefon +45 31 36 13 10.
Ansøgning, CV og andet relevant sendes til info@nikoplay.com. Vi kalder løbende til samtale, så tag gerne fat i os allerede i dag!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Nikoplay ApS, Karlslunde Centervej, 4030 Tune
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-10-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5173e87e-9923-468f-861b-519f2cff503a