Entrepriseleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VKCONSULTING søger entrepriseleder med erfaring fra branchen, til Systemafspærring i både Nordjylland (Støvring) og på Sjælland (Tune)


Trives du i en afvekslende hverdag, hvor to dage vitterligt ikke er ens? Og har du erfaring med at styre projekterne i hus? Så er det måske dig vi mangler til teamet hos Systemafspærring!  


Systemafspærring håndterer de sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved alle former for arbejde på det danske vejnet. Grundet travlhed og mange ordrer i bogen, udvides teamet med kollegaer både i Støvring i Nordjylland og i Tune på Sjælland. I Støvring vil du have base på hovedkontoret som dækker hele Jylland og Fyn. I Tune vil du sammen med teamet dække hele Sjælland. 


Jobbet

Du vil i stillingen som entrepriseleder komme med ombord i en virksomhed hvor opgaverne udføres med omhu, ekspertise og hvor sikkerhed vejer af højeste prioritet i alle opgaver. Du vil få ansvaret for egne opgaver helt fra tilbudsgivningen til afvikling hos kunderne, selvfølgelig med den nødvendige sparring fra kollegaer. 

 

Med reference til virksomhedens direktør vil dine primære opgaver bestå af:

 

  • Projektstyring af store og små projekter
  • Ressourceallokering af mandskab, biler og vognmænd
  • Udarbejdelse af tilbud, beregninger og opfølgning heraf
  • Indhentning af ansøgning, tilladelser mv. ved kommuner og Vejdirektoratet
  • Økonomistyring af større og mindre opgaver
  • Løbende sikre gode relationer til kunder og høj kvalitet i projekterne

 

Vi forventer

Du har erfaring fra branchen indenfor afspærring, drift, asfalt eller fræsning. Det afgørende er, at du forstår at lede et projekt, besidder et godt drive og er selvkørende. Du formår at gribe opgaverne og tage dem med videre, da du trives i en koordinerende rolle med mange bolde i luften. Vi ser gerne, at du har erfaring med beregninger, salgs- og tilbudsarbejde samt interesse eller erfaring med personaleledelse ift. at motivere og fastholde timelønnede. Du er habil PC bruger og måske har du tidligere stiftet bekendtskab med Navision.

 

Din profil

Som person er du målrettet og ambitiøs med en positiv og inddragende tilgang til både kunder og kollegaer. Du må gerne tænke ud af boksen og på den måde være proaktiv i dit arbejde. Du trives, når det til tider, går stærkt samt i koordineringen og den løbende kontrol af dine igangværende projekter. Arbejdsmæssigt fungerer du både selvstændigt, hvor du tager fuldt ejerskab for opgaven, men du byder også ind, når der arbejdes i teams. Du sætter en ære i god service og går langt for at kunden er tilfreds. 

 

Vi tilbyder

En spændende stilling i en virksomhed med en flad organisationsstruktur. Systemafspærring er i rivende udvikling, og du får en afvekslende hverdag fyldt med interessante opgaver, hvor kunden er i centrum og miljøet er dynamisk, uformelt og fleksibelt. Du vil indgå i et erfarent og dedikeret team og samarbejder med ejerlederne og dygtige kollegaer, som vil give dig den nødvendige oplæring. Der tilbydes fleksible arbejdstider, pension og sundhedsforsikring. Lønnen forhandles individuelt efter kvalifikationer. 

 

Ansøgning

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket her. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Rikke Vojer Kern på tlf. 70201512 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

VKCONSULTING , Lerchesgade 31, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010802

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet