Erfaren HR-partner med personalejuridisk indsigt til forretningsunderstøttende ledelsessparring

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du solid faglig og praktisk erfaring med at understøtte ledere, som står i spidsen for forandringsprocesser og organisationsudvikling? Og er du drevet af at understøtte lederne i at realisere deres forretningsmål via effektiv rådgivning og klare processer? Og brænder du for at sikre personalejuridisk rådgivning på højt niveau - eksekveret hurtigt og effektivt? Så er du måske vores nye kollega i HR og Kompetenceudvikling.

Vurderingsstyrelsens opgave er at sikre retvisende, ensartede og gennemskuelige vurderinger og beskatning af landets 2,3 mio. ejendomme. De løbende ejendomsskatter bidrager samlet med 50 mia. kroner til velfærdssamfundet svarende til finansieringen af den danske folkeskole. Vi er ca. 900 kolleger, der har til huse i Frederiksberg, Haderslev, Herning, Lyngby, Maribo, Roskilde, Svendborg og Aalborg.

I HR og Kompetenceudvikling i Roskilde understøtter vi hele organisationen med en bred vifte af opgaver inden for ledelses- og medarbejderudvikling, rekruttering og onboarding, kursusudvikling mv. Pt. dækker 2 HR-partnere de 6 underdirektørafdelinger, men vi har brug for endnu en HR-partner, som sammen med udviklingskonsulenterne og det administrative team kan bidrage med at realisere vores forretningsmål.

Kontoret er en del af Vurderingsstyrelsens Stab. Vi er i alt ca. 70 ansatte fordelt på 5 kontorer, der sammen med en række andre centrale funktioner understøtter Vurderingsstyrelsens ledere og medarbejdere samt sikrer bistand til styrelsens direktion.

Ledelsessparring og HR-rådgivning – hele årshjulet rundt
I HR og Kompetenceudvikling er vi ca. 12 kolleger og en kontorchef. Vi har forskellige fagligheder, men drives alle af at understøtte forretningen med HR-support, der understøtter målene, virker i praksis og skaber værdi.

Som HR-partner skal du – i tæt samspil med dine 2 HR-partner kollegaer – levere HR- og ledelsesrådgivning til Vurderingsstyrelsens ca. 55 personaleledere både individuelt og i ledergrupper. Rådgivningen kan indeholde alt fra at hjælpe ledere til at styrke performance i deres team, drøftelse af ledelsesadfærd, støtte til svære samtaler eller rådgivning i forhold til medarbejdernes ansættelsesvilkår mv. Du trækker ud over egne erfaringer på et stort bagland både i Vurderingsstyrelsen og i Administrations- og Servicestyrelsen.

Mere konkret skal vi i 2023 lykkes med følgende indsatser, som du får stor aktie i:

  • Understøtte lederne i at udvikle og fastholde stærke teams i en organisation i stadig forandring
  • Styrke fastholdelse af nøglekompetencer gennem fokus på udvikling
  • Design og facilitering af møder, temadage og ledelsesseminarer
  • Udvikle ledernes kompetencer inden for driftsledelse
  • Individuel ledersparring og konkret HR-rådgivning
  • Understøtte udviklingen af ledere i Vurderingsstyrelsen, herunder indgå i det tværgående samarbejde med lederudvikling i Skatteforvaltningen
Strategisk tænkende, effektiv, stærk kommunikatør
Du er formentlig uddannet jurist eller har en anden relevant uddannelse koblet til en stærk allround personalejuridisk faglighed samt stor erfaring med ledelses- og organisationsudviklingsprocesser. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med HR i en politisk organisation, fx et ministerium, en interesseorganisation eller lignende, har indsigt i ledelsesopgaven og en god organisationsforståelse.

Du motiveres af at levere effektive løsninger, der skaber værdi - og sætter pris på samspillet med både forretning og øvrige stabskontorer.

Vi er optagede af at hjælpe vores ledere til at bedrive god og nærværende ledelse. Det er derfor en fordel, hvis du er stærk til at opbygge relationer og karakteriseres som en værdifuld sparringspartner.

For at få succes i jobbet skal du være:

  • Procesorienteret og struktureret i din arbejdstilgang – og kunne holde mange bolde i luften samtidig.
  • Drevet af, at processer, aftaler og deadlines overholdes i en travl og omskiftelig hverdag
  • Samarbejdsorienteret – så alle kompetencer i HR kommer i spil på den bedste og mest effektive måde.
  • Selvstændig og eksekverende – træffer selv beslutninger inden for rammerne og sikrer at opgaverne løses fra A-Z
  • Udadvendt og opsøgende – med stor interesse for vores forretning og de enkelte ledere
  • Hurtig til at læse den organisatoriske/forretningsmæssige kontekst og have god forståelse for beslutningsprocesser i en politisk styret organisation.
Som HR-partner arbejder du ud fra forretningens behov under hensyntagen til såvel koncernens som Vurderingsstyrelsens strategi og pejlemærker, så dit analytiske blik og strategiske sans, betragter vi som selvfølgelige.

Vi lægger desuden vægt på, at du er en dygtig og engagerende kommunikator på skrift, herunder i udarbejdelsen af notater, PowerPoint præsentationer mv.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket ’søg stillingen’ senest mandag den 7. august 2023 kl. 12.00.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Mikkel Plannthin på telefon 72 38 22 74 (ferie i uge 27-28) eller underdirektør Charlotte Lauritsen på telefon 4191 0234 (ferie i uge 29-30).

Der indgår personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse indhentes referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelse vil være Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Ny Østergade 9, 4000 Roskilde, men du vil skulle påregne rejseaktivitet til vores lokationer i Frederiksberg, Haderslev, Herning, Lyngby, Maribo, Svendborg og Aalborg – i gennemsnit ca. 1-2 dage hver 14. dag.

Læs mere om ansættelse i Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk/job.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade, Ny Østergade 7 - 11, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170589&DepartmentId=9410&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873236

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet