BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger dig som kan støtte en dreng på 13 år med infantil autisme. Hver anden torsdag er du sammen med ham i 3 timer, hvor I laver en hyggelig aktivitet sammen.
Om jobbet
I Roskilde bor en dreng på 13 år, som interesserer sig for skak og universet/rummet og som går til karate og trommer.
Han elsker også at se film - især science fiktion og rum-film er han optaget af. Han har brug for meget forudsigelighed og nogle gange hjælper det ham, at få skrevet ned, hvad der skal foregå.
Din opgave er at skabe nogle hyggelige timer sammen med drengen. Sammen finder I ud af hvad I skal lave. Drengen elsker at spille brætspil og han er meget dygtig til at kode spil.
Det vil være en fordel, hvis du deler nogle af de samme interesser, for nemmere at kunne opbygge en tillidsfuld relation.
Når du er sammen med drengen, aflaster du drengens forældre, hvilket er en stor hjælp for familien.
Om dig
Du er hjælper med erfaring indenfor autisme. Måske er du pædagogstuderende eller måske deler du interesseområder med drengen. Der er flere indgange til jobbet og vi går efter at finde et godt fagligt og personligt match til drengen.
Skriv gerne lidt om dig selv i ansøgningen.
Arbejdstid
Jobbet består af 6 timer pr. måned. Timerne fordeles ud på 2 eller 3 torsdage fra kl. 12.30.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Lundsgaard på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.
Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej 4, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://mit.duos.dk/jobs/136237
Via e-mail: kgl@duos.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5829796