BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Børnehuset Bella Luna søger en Kostfaglig eneansvarlig - 33 timer om ugen, ansættelse til d. 1.8. eller hurtigst mulig.
Vi er et børnehus med 26 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn samt ca. 16 ansatte, bl.a. timer til en husassistent.
Børnehuset Bella Luna er en del af område Midtvest med Anni Glindorf, som områdeleder. Området består af børnehusene Hørgården, Bella Luna, Trehøje, Skovmosen, Peblingevej, Bullerby, Mælkebøtten og Børnehaven Bredgade. Vi lægger i vores personalepolitik vægt på, at skabe resultater gennem faglighed, tillid og mod.
Vi har i fælles proces haft fokus på måltidet og skabt værdier, rammer og retning for børnehusets Måltidspædagogik så vores overordnet tilgang er følgende:
Måltidet er evig tilbagevendende og en fælles aktivitet hver dag og alle dage - derfor er det en unik platform at understøtte børns udvikling i fht. selvhjulpenhed, udvikling af sanse – og finmotorik, nysgerrighed og smagskompetencer, samt samhørighed og fælles kultur og normer for det gode måltid.
Vi søger en køkkenleder med relevant kostfaglig uddannelse, der brænder for at være med til at videreudvikle en levende og dynamisk måltidspolitik, med fokus på økologi, børneperspektiv, bæredygtighed, de gode råvarer og variation i det mad der tilbydes. I det pædagogiske arbejde har vi fokus på selv at dyrke frugt og grøntsager, så vi i børnehøjde kan arbejde med "fra jord til bord", samt inddragelse af børnene før, under og efter måltidet. Du skal have lyst til at tage del i dette arbejde med inspiration og involvering både i børne- og voksen højde.
Vi søger en køkkenleder:
- med høj faglighed, som arbejder ud fra fødevarestyrelsens retningslinjer for kost og ernæring til børn i dagtilbud.
- der selvstændigt kan stå for indkøb via kommunens indkøbsaftaler og systemer.
- der er åben og nysgerrig og har lyst til at deltage i fælles udviklingsprocesser og kvalificere med din faglighed, både via de daglige dialoger, i husets køkkenudvalg samt på pædagogiske udviklingsmøder.
- der kan arbejde selvstændigt ud fra egne og fælles ideer, som er en stærk holdspiller, for det er sammen vi skaber de bedste rammer for det gode børneliv og sikre en spændende arbejdsplads i Bella Luna.
Vores køkken er åbent ud til vores fællesrum, så du skal have lyst til at være midt i det hele, være nysgerrig og vise interesse for alle omkring dig – både børn, forældre og kollegaer.
Du bliver en del af områdets køkkennetværk samt deltage i køkkenmøder og temadage sammen med køkkenledere fra kommunens dagtilbud.
Det forventes at du deltager i ca. 1 personalemøde om måneden, uden for børnehusets åbningstid i tidsrummet ca. kl. 17-19:30.
I Bella Luna vil du blive en del af:
- En udviklingsorienteret personalegruppe med høj faglighed.
- Systematisk sparring med den pædagogiske leder.
- En personalegruppe med et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø, hvor vi løfter og støtter hinanden på tværs af afdelinger.
- En hverdag i en god, positiv og sjov stemning for både børn og voksne – Bella Luna skal være et rart sted at være for alle – med mange smil hver dag.
- En arbejdsplads hvor vi har øje for og hjælper hinanden - vi vægter et tæt stærkt samarbejde på tværs af faggrupper, hvor vi alle løfter i flok og sammen kan vi mest.
Vil du vide mere kan du kigge på http://www.bellaluna.roskilde.dk og kontakte os på hellesch@roskilde.dk eller på telefon 4631 4989, spørg efter Helle Schwaner, pædagogisk leder eller Marie Lange, pædagog og Arbejdsmiljø repræsentant.
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Vi indhenter børne- og straffeattest i Roskilde kommune.
Ansøgning via knappen i annoncen
Ansøgningsfrist: d. 19. juni kl. 12
Samtaler forventes afholdt: mandag d. 23. juni 2023
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9985e962)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Roskilde Kommune - Børnehuset Bella Luna, Kornvej, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=9985e962&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840459