Kundebetjening i Motorstyrelsens ekspedition

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gerne bruge din viden og kompetencer til god kundebetjening, og trives du i en afvekslende hverdag? Så er Motorstyrelsen noget for dig. Lige nu søger vi to medarbejdere til vores ekspedition i Høje Taastrup.

Jobbet som ekspeditionsmedarbejder
Du bliver en del af enheden ”Ekspedition Høje Taastrup”, som pt. består af 15 medarbejdere. Vi har til opgave at sikre korrekt registrering af køretøjer samt vejlede borgere og virksomheder fx i forhold til spørgsmål om Motorregistret, registreringsbekendtgørelsen, vægtafgift og grøn ejerafgift.

Dine opgaver

  • Vejledning og registrering af køretøjer
  • Ekspedition af borgere og virksomheder
  • Sagsbehandling
  • Besvarelse af telefoniske henvendelser
  • Besvarelse af skriftlige henvendelser
Gode menneskelige kompetencer og kundeorientering
Vi lægger vægt på, at du trives med direkte kontakt med borgere og virksomheder. Du er dygtig til at kommunikere både mundtligt og skriftligt, og du formulerer dig entydigt og præcist.
Du er serviceminded, og henvendelser fra borgere og virksomheder håndterer du professionelt, imødekommende og myndigt – og altid med modtageren i centrum.

Du er engageret i dit arbejde og den enhed, du er en del af. Du håndterer dine opgaver selvstændigt og indgår samtidig i teamsamarbejde, hvor du forstår vigtigheden af videndeling og sparring med dine kolleger. Du arbejder struktureret og trives i en til tider travl hverdag.

Viden om biler og kendskab til Motorregistret og registreringsbekendtgørelsen er en fordel men ikke et krav. Vi forventer, du har en relevant uddannelse fx administrationsbachelor eller tilsvarende relevant uddannelse. Vi forventer også, at du har erfaring med kundebetjening og er vant til at yde service på et højt niveau.

Et job med mening
I Motorstyrelsen praktiserer vi ordentlighed, og vores adfærd og opgaveløsning tager udgangspunkt i værdierne: udsyn, faglighed, ansvarlighed og samarbejde. Vi forventer, at du er en passioneret ambassadør for vores værdier. Du bliver en del af et miljø, hvor faglig sparring og videndeling er uundværligt. Udviklingen af nye trends inden for motorområdet stiller store krav til vores ekspertise, faglighed og evne til at agere fremsynet.

Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du er omgivet af gode kolleger. Du får gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling, attraktive ansættelsesvilkår, fleksible arbejdstider og et job, der giver mening.

Vi prioriterer et godt miljø – både fagligt og socialt. Det betyder, at vi har respekt for balancen mellem arbejde og fritid, også når vi har travlt. Vi løfter nemlig i flok.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingensenest den 10. august 2023.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Flemming Redøn på telefon 7238 7274.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt eller 1. oktober 2023.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170796&DepartmentId=9409&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875682

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet