BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sætte fokus på arbejdet med at gøre jernbanen grønnere og bedre? Kan du se dig selv være med til at finde svar på de spørgsmål, oplevelser og udfordringer togrejser kan give hver dag? Har du en sikker hånd og går gerne forrest? Så er det måske dig vi har brug for!
Velkommen til DSB Kommunikation & Branding DSB investerer i disse år milliarder i nye elektriske lokomotiver, nye elektriske togsæt og nye vogne, der frem mod 2030 skal sikre kunderne en klimavenlig, komfortabel og effektiv togtrafik i Danmark. Undervejs er jernbanen en stor byggeplads, hvor fornyelse af spor og signaler og elektrificering af flere strækninger i perioder vil gøre køreplaner usikre og udfordre punktligheden.
Det er udgangspunktet, når vi skal skabe fortællinger i medierne om hverdagens og morgendagens jernbane.
Målet er klart. Vi skal have flere til at rejse sammen – flere til at tage toget. Vi skal være med til at sikre, at toget kommer til at spille en hovedrolle i omstillingen til en klima- og mere bæredygtig transport i Danmark. Er du klar til denne opgave??
Du kommer til at arbejde i DSB Kommunikation & Branding. Her er vi 13 dygtige kolleger, som står for DSB’s interne-, eksterne- og brandkommunikation. Vi sætter retning for DSB’s samlede kommunikation på tværs af virksomheden og vi tager udgangspunkt i DSB’s formål: ”Plads til alle på rejsen mod det bæredygtige”.
Din hverdag Du er spillende træner og bliver faglig leder for et engageret hold af professionelle pressemedarbejdere, der er ansvarlige for DSB’s pressearbejde. Du er samtidig en fast del af DSB’s døgnåbne pressevagt.
Du får ansvaret for at videreudvikle, prioritere og koordinere vores fælles initiativrige presseindsats, og du har et godt blik for, hvilke fortællinger fra de forskellige dele af DSB, der kan gøres vedkommende for læsere, lyttere og seere landet over.
Hvem er du? Du ved, hvordan vi kommer bedst ud over rampen med budskaber og temaer, og du trives med selv at følge historierne helt til dørs.
Du kan se dig selv i følgende
- Du har en relevant kommunikationsfaglig eller journalistisk baggrund
- Du kan din pressehåndtering til fingerspidserne
- Du har en god forståelse af lokal-, regional- og landsdækkende presse og et solidt journalistisk netværk
- Du har erfaring med komplekse virksomheder eller organisationer
Som person er du
- God til at skabe relationer og netværk
- Du kan holde hovedet koldt
- Du finder den gode historie både i vores daglige arbejde eller i data og du motiveres af at formidle den
- Du kan planlægge og koordinere indsatser både mellem kolleger og på tværs af områder
- Du er en god kollega og positiv samarbejds- og sparringspartner
Hvad kan DSB tilbyde dig? En centralt placeret arbejdsplads i Høje Taastrup i lyse og indbydende kontorer og tæt på offentlig transport.
Du kan se frem til
- Udvikling af dine færdigheder gennem kurser, uddannelse og "learning-by-doing"
- Fleksible arbejdstider og muligheden for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen
- At blive en del af et stort fællesskab og en mangfoldig organisationskultur - hos os er der plads til alle uanset køn, etnisk baggrund, handicap, alder, seksuel orientering og religion
Vores personalegoder omfatter
- Gratis transport med DSB til og fra arbejde, mulighed for at bruge dit togkort i fritiden og fire årlige rejser med din familie
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og et fuldt medlemskab til alle centre i PureGym – du betaler bare skatteværdien.
- Pension og sundhedsforsikring med både forebyggelse og behandling
- Sund og lækker frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Ansøgning Ansøgningsfristen er den 6. august 2023. Vi holder løbende samtaler, så send os CV/ansøgning og (gerne) eksamensbevis snarest.
Du har også mulighed for at lave en kort videopræsentation på max 1½ min., hvor du kan fortælle om din motivation for at søge jobbet – og hvorfor vi skal vælge netop dig til stillingen.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Niels-Otto Fisker, Underdirektør for Presse, Kommunikation & Branding, på telefon 24 68 42 29.
Vi ser frem til at læse om dig og din baggrund.
#LI-Hybrid
#LI-SG1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade 2, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191668&DepartmentId=19992&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5878887