BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du få logistikken til at rulle i spændingsfeltet mellem økonomi, værksted og materiel? Synes du i øvrigt om at have mange berøringsflader og stor indflydelse i samarbejdet mellem driftsledelse, værksteder og økonomi?
Så skal du søge dette job som Materielansvarlig, der har overblikket over S-togs materiel.
Som materielansvarlige sikrer og prioriterer vi alle tekniske opgaver – på tværs af DSB’s værksteder i Danmark. Overordnet er vores fokus på materielsikkerhed, at eliminere systematiske materielfejl og øge driftspålideligheden og økonomien på alle togtyper.
Vi har brug for en ny materielansvarlig, der igennem et godt teknisk overblik, kan lede samarbejdet mellem Materielteknik og Produktionsgrundlaget med den opgave, at sikre et sikkersheds- og driftsmæssig forsvarligt vedligehold af vores togmateriel. Dit arbejdssted er Depotvej i Taastrup.
Hvad kommer du til at lave? Ansvar for langsigtede materieltekniske interesser
Den materielansvarlige fungerer som ”værkstedschefens tekniske rådgiver/partner, uden personaleansvar og koordinerer og prioriterer tekniske tiltag på S-togene i samarbejde med produktionslederne og værkstedschefen. Her bliver Materielansvarliges tekniske overblik central i at identificere indsatsområder/fejlkilder og omsætter dem til aktiviteter, der forbedrer pålidelighed/performance og økonomi indenfor DSB’s høje sikkerhedskrav.
Du vil skulle lede fremdriften af opgaverne og sikre, at de bliver gennemført til tiden.
Dine konkrete opgaver er at
- sikre ensartet håndtering af tekniske problemstillinger og sagsbehandling på S-togene og andre Litra (togtyper)
- medvirke til at optimere eftersyn
- vurdere vedligeholdelsesbehovet og assistere med tekniske løsninger
- analysere materielnedbrud og evt. udarbejde havarirapport
- udføre dataanalyser
- supportere Logistik med teknisk vejledning ved indkøb af reservedele.
Du har en stor samarbejdsflade primært til produktionen og til leverandører af materiel.
Vi sørger naturligvis for, at du løbende opdateres med mere specifik bane- og togteknisk viden.
Hvem er du? Du kommer direkte fra skolebænken som maskinmester, maskiningeniør, eller fra en virksomhed hvor du har beskæftiget dig med tekniske problemstillinger og analyser. Det centrale er at du med din fagtekniske ballast og systematik skaber overblik og struktur, som muliggør en proaktiv tilgang til opgaverne. Du motiveres af at få tingene til at ske med fokus på høj faglighed.
Du analyserer tekniske fejl til bunds og med din strukturerede tilgang prioriterer og uddelegerer du opgaverne. Da du kommunikerer på mange niveauer og inddrager dine kollegers faglige indspark i din opgaveløsning, er du helt selvfølgeligt en person man henvender sig til ved tekniske problemer.
Dine faglige og personlige kompetencer Du er uddannet ingeniør, maskinmester eller el-installatør, og du har
- erfaring med projektarbejde eller projektledelse
- gode engelskkundskaber – og gerne lidt tysk
- erfaring med teknisk sagsbehandling på et højt fagligt niveau
- gode samarbejdsevner og faglig dialog
- evnen til både at være på værkstedet, såvel som på ”de bonede gulve”.
Du kommer ind i en afdeling, hvor vi sparrer med hinanden og arbejder målrettet på at finde de bedste løsninger på de enkelte litra og på tværs af litra – til kundernes tilfredshed.
Hvad kan DSB tilbyde dig? Som den største leverandør af offentlig transport i Danmark er vi stolte af at holde landet kørende. Det er vores mål at gøre bæredygtig, kollektiv transport til det nemme valg for alle i Danmark, og vi vil gerne have dig med på rejsen.
Nogle af vores personalegoder, er
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem.
Du kan læse mere om DSB som arbejdsplads og vores om alle vores personalegoder HER
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter (overenskomst, fast tekst afhængig af overenskomst)
Vi tilbyder dig en løbende sparring og evaluering af din indsats, og du får mulighed for at videreudvikle dine færdigheder i forhold til jobbet.
Ansøgning Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte Underdirektør for Togteknik, Thomas Thomsen på tlf.: 2468 2116.
Send din ansøgning og dit CV vedlagt dine eksamenspapirer snarest vi afholder løbende samtaler.
#LI-SR1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade 2, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191644&DepartmentId=19994&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873584