Naturhuset Spirerne - søger specialpædagog til ny basisgruppe

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Vil du være med til at sætte dit præg på Høje-Taastrup Kommunes nye daginstitution med fokus på natur og science? Vi mangler dig som er specialpædagog, og som fra 1. august 2023 har lyst til at udforske de pædagogiske udviklingsmuligheder gennem udelivet.

Vi søger en specialpædagog der brænder for at arbejde med børn, der har et øget behov for kontakt, struktur og forudsigelighed, og som finder det yderst værdifuldt at have forældrene tæt på, i arbejdet med det enkelte barn. Vi søger dig, der elsker at sætte din faglighed i højsædet, både i samspil med børnene og sammen med dine kollegaer.

Naturhuset Spirerne er et unikt lille miljø og kommer til at danne rammen om et børnefællesskab bestående af en vuggestuegruppe på 12 børn, en børnehavegruppe på 22 børn, samt en basisgruppe bestående af 8 børn.

Du bliver en del af et team på 5 dygtige og engagerede kollegaer i basisgruppen. Desuden får du tæt samarbejde med resten af kollegaerne i Naturhuset Spirerne, som alle bliver uddannet i at arbejde med koordineret sampraksis for alle børn.

Nærvær, relationer og faglig refleksion
Vi arbejder med børn, der har brug for, at vi ser på dem med en særlig opmærksomhed og med fokus på, at alle har kompetencer og tager initiativer – det er op til os, at spotte dem og møde barnet i en udviklingsstøttende tilgang. Det kræver, at du har en høj faglighed og evner at læse barnets individuelle initiativer, justerer dig og reflekterer over din pædagogiske praksis i samarbejdet med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.

Du får et job, der udvikler dig og din specialpædagogiske værktøjskasse til gavn for børnene. Du vil løbende få faglig kvalificeret sparring af et eksternt team af dygtige vejledere, samt en ledelse og familievejleder, der arbejder tæt på praksis.

Vi vil gerne høre fra dig, som:

  • Har en pædagogisk uddannelse, en stærk faglighed og erfaring fra specialområdet
  • Er glad for hele tiden at have de pædagogfaglige mål for øje og dokumentere processen, som en integreret del af det pædagogiske arbejde
  • Kan se muligheder i at kombinere specialpædagogik, natur og science
  • Tænker ”Ja tak” til at ville noget nyt og som udfordres positivt i at forme vejen imens vi går den

Hvis du søger job i Naturhuset Spirerne, skal du indstille dig på at være en del af en faglig pædagogisk udviklingsrejse, samt at du bliver en del af en kommune med særligt stort fokus på den pædagogiske kvalitet, hvor både du og dine kolleger bl.a. bliver klædt fagligt på indenfor NEST, COS og KIDS.

Vi skal udvikle os sammen og danne grundlaget for en skøn institution, hvor børn og voksne kan vokse og gro.

Jobbet er en fastansættelse på 37 timer ugentligt.
Ansættelse pr. 1. august 2023 med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfristen er den 26. juni
Vi afholder samtaler løbende.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Klyngeleder Rikke Tidselholdt Nielsen på 21 74 30 29. Du kan læse mere om jobbet som pædagog i Høje-Taastrup Kommune her.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Selsmosestræde, 4, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/naturhuset-spirerne-soger-specialpaedagog-til-ny-basisgruppe/3d0by9/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851375

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet