Økonom til budget- og lønsumsstyring i Vurderingsstyrelsen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for tal og interesse i at dyrke data? Og kunne du tænke dig at være med til at drive den centrale økonomistyring i en statslig styrelse? Så er du måske vores nye kollega til kontoret Økonomi i Vurderingsstyrelsen, hvor vi tilbyder et miljø med faglige spændende opgaver og mulighed for at udvikle dig og samarbejde med erfarne økonomer.

Vurderingsstyrelsen har ansvaret for at vurdere alle landets ejendomme. Vi er midt i en spændende og dynamisk udviklingsproces med etableringen af et nyt ejendomsvurderingssystem, som har stor betydning for danske boligejere og storpolitisk bevågenhed. I Økonomi i Vurderingsstyrelsen har vi brug for dig, der med dine kompetencer inden for økonomi og data kan være med til at understøtte økonomistyringen i styrelsen.

Økonomistyring og budgetter
Du bliver en del af økonomiteamet, der har ansvaret for al udarbejdelse af budgetter og økonomistyring i styrelsen. Teamet indgår derfor i tæt dialog med styrelsens driftsenheder, styrelsens direktion og departementet om den økonomiske udmøntning og styring af de aktiviteter som styrelsen er ansvarlig for.

Du skal blandt andet arbejde med at:

  • løse økonomistyringsmæssige opgaver såsom budgetlægning og budgetopfølgning, analyser og prognoser samt ledelsesrapportering
  • følge op på styrelsens bindinger i forhold til lønsum og årsværk
  • sikre udarbejdelse og vedligeholdelse af vores instrukser og retningslinjer
  • bidrage til måneds- og udgiftsopfølgninger og finanslovprocesser
  • løse forskellige udviklings- og analyseopgaver knyttet til økonomifunktionerne
Som økonom får du en selvstændig opgaveportefølje tilpasset din erfaring, samtidig med at I, i teamet bestående af syv medarbejdere, samarbejder om en række opgaver i forbindelse med måneds- og udgiftsopfølgningerne, finanslov, løbende budgetrevisioner og analyser. Vi tilbyder gode udviklings- og efteruddannelsesmuligheder i denne stilling.

Stærk faglighed og holdånd
Vi lægger vægt på, at du har en god og solid faglighed, som du er interesseret i at omsætte til konkrete resultater og leverancer. Vi forestiller os, at du har en uddannelse indenfor økonomi som cand.oecon., cand.merc., cand.pol., financial controller, finansøkonom eller lignende med en stærk økonomisk faglighed. Du er nyuddannet eller med nogle års erfaring, og vi ser frem til at kunne lære fra os samtidigt med, at du kan bidrage til ny inspiration i vores kontor.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har stærke samarbejdsevner og forstår at vores arbejde og succes er baseret på en holdindsats
  • er stærk i Microsoft Office – især Excel og har let ved at tilegne dig systemkendskab (SAP og lignende)
  • har gode formuleringsevner og skriver hurtigt, klart og sikkert
  • arbejder systematisk og er omhyggelig
  • har flair for tal og interesse i at dyrke data
  • har ambitioner og gerne vil lære økonomistyring i statsligt regi.
Passer ovenstående på dig, og har du lyst til at være en del af en virksomhed, hvor vi sammen med vores kolleger står over for en kæmpestor og spændende opgave med at implementere et nyt ejendomsvurderingssystem i Danmark, så skynd dig at sende din ansøgning.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 15. september 2023.

​Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Johnny Madsen på telefon 72371137.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministriet. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Dit arbejdssted bliver Ny Østergade 9, 4000 Roskilde.

Tiltrædelse pr. 1. november eller 1. december 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Roskilde, Ny Østergade, Ny Østergade 7 - 11, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171183&DepartmentId=9410&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884432

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet