BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en ildsjæl, der brænder for organisering- og faglige fællesskaber?
Elsker du at møde nye mennesker?
Så er du heldig, for vi søger en organiser i HK Handel Sjælland hurtigst muligt, men senest den 1. oktober 2023.
Vil du være med til at styrke HK’s medlemmer på handelsområdet?
Er du god til at skabe nye relationer og kommunikere både skriftlig og mundtligt?
Så har du her muligheden for et spændende, selvstændigt og udadvendt job som organiser i HK Handel Sjælland.
Det er afgørende, at du:
- har et positivt syn på fagbevægelsens idégrundlag.
- er god til at nå de opstillede mål.
- er en empatisk god lytter, og god til at skabe kontakt og relationer.
- er god til at arbejde alene.
- arbejder struktureret og kan bevare overblikket med flere bolde i luften.
Vores vision:
I HK Sjælland ved vi at gode arbejdsforhold skaber gode medarbejdere.
Vi har derfor intensiveret vores organisering på de sjællandske arbejdspladser, og målet er derfor at sikre:
- at flere arbejdspladser får overenskomst med HK,
- at flere medlemmer får en tillidsrepræsentant,
- at flere medlemmer engagerer sig i arbejdspladsens fællesskab, og at det giver flere HK-medlemmer.
Ansvarsområde
Dit overordnede ansvar er – sammen med teamet på i alt 7 personer - at organisere flere medlemmer via besøg på virksomhederne og via telefonopkald.
Du skal være synlig på arbejdspladserne og hjælpe med at gøre HK Handel Sjælland endnu mere synlig.
Opgaverne
Dine primære arbejdsopgaver i medlemsorganiseringen bliver at:
- Organisere elever, der uddanner sig inden for HK’s faglige område.
- Analysere og kortlægge virksomheder i afdelingens område før besøg.
- Besøge arbejdspladser indenfor handel og redegøre for fordele ved overenskomster m.m.
- Koordinere dine indsatser med handelsteamet ud fra den fastlagte handlingsplan.
- En del telefonisk opsøgende arbejde og virksomhedsbesøg skal forventes.
Rammerne
Du skal forvente rejseaktivitet indenfor hele afdelingens område, og det er derfor en forudsætning for jobbet at du har kørekort og bil.
Der etableres relevant oplæring, der vil klæde dig på i forhold til indholdet i jobbet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, men kan være både om aftenen og om dagen, og betegnes som en stilling på flydende tid. Aflønning sker efter gældende overenskomst med HK´s personaleklub for provinsen, hvor en individuel indplacering vil ske i forhold til dine kvalifikationer. Kørsel afregnes efter statens takster.
Lokalitet for ansættelsen
Man skal forvente en arbejdsdag, hvor man ikke møder ind på et kontor, men kører direkte ud på virksomhedsbesøg. Du vil få et kontor i Slagelse, men der bliver også mødedage i vores huse i Roskilde og i Nykøbing Falster.
Tiltrædelse
Hurtigst muligt, men senest den 1. oktober 2023.
Ansøgning
Tryk på SØG nedenfor.
Ansøgningsfrist er torsdag den 10. august 2023. Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 22. august 2023 hos HK Sjælland, Valbyvej 65, 4200 Slagelse mellem kl. 09.00 til kl. 16.00.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fagchef Lotte Høgh på telefon 21635203, eller mail Lotte.hoegh@hk.dk
Oplysninger om løn, ansættelses- og personaleforhold fås hos tillidsrepræsentant Susanne Rowney Thorsen på telefon 3364 1707.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c15616f7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HK Sjælland, Hersegade, 4000 Roskilde
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=c15616f7&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881222