Klubpædagog 30 timer Musik og teater kompetancer.
Pædagog til Fritidsklub.
Der findes et sted
– hvor børn og unge kan være en del af fællesskabet.
Kan du skabe fællesskab med rytmer, fortællinger, sang, drama og nærvær?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Da vores værdsatte kollega har valgt nye eventyr i Jylland, søger vi nu en uddannet pædagog, der har lyst til at blive en del af et hus, hvor musik, teater, kreativitet og børnefællesskaber er en naturlig del af hverdagen.
Om stillingen
Vi søger en uddannet pædagog med stærke relationskompetencer og lyst til at arbejde kreativt med børn og unge gennem musik, teater og fællesskabende aktiviteter. Vi ser gerne, at du har interesse og flair for kreative udtryksformer, og at du kan bruge musik, drama, sang og leg som indgang til relationer, trivsel og fælles oplevelser.
Vi arbejder ud fra low arousal tilgang og lægger vægt på forudsigelighed, relations opbygning og anerkendende kommunikation.
Dine centrale opgaver bliver blandt andet:
- At skabe inkluderende fællesskaber gennem musik, teater og kreative aktiviteter.
- At planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, forestillinger og kreative projekter i samarbejde med kolleger og børn.
- At bidrage til pædagogisk dokumentation og refleksion over praksis. Vi ser gerne, at du har erfaring med bl.a. observationsbeskrivelser, dagsnotater mm.
- At deltage i tværfagligt samarbejde og bidrage til udviklingen af det pædagogiske miljø.
- At understøtte børn og unge, som har behov for særlig støtte til at indgå i sociale relationer og fællesskaber.
- At omsætte pædagogiske mål og værdier til en levende, tryg og inspirerende hverdag for klubbens medlemmer.
Lidt om vores klub
Klub Tune er placeret på Tune Skole og er en del af Greve Kultur‑Base, som er Greve Kommunes samlede ramme for fritids-, kultur- og fællesskabsbaserede tilbud for børn og unge.
Det betyder, at vi arbejder tæt sammen med skole, SFO og kulturtilbud om børn og unges trivsel. Vi ser fritidslivet som en vigtig arena for livsduelighed og personlige kompetencer, der bygger bro mellem børn, unge, familier og fællesskaber. Vi har også et stort fokus på gode overgange i børn og unges liv.
Klubben rummer en bred vifte af aktiviteter og værksteder, som fungerer som pædagogiske greb i relations arbejdet. Vores stationære værksteder består af Gamer rum, Krearum og Fællesrum med spille cafe, Musik/teater, ude liv og sport.
Vi arbejder aktivt med fællesskabsdannelse, børn og unges medindflydelse, demokratiforståelse i praksis. Dette sker gennem medlemsmøder og hverdagsdialog, hvor vi støtter børn og unge i at tage ansvar, give udtryk for behov og deltage aktivt i klubbens fællesskab. Som pædagog er du en tydelig voksen i dette arbejde – både rammesættende og lyttende.
Hos os bliver du en del af en udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor:
- Faglig refleksion og metodeudvikling prioriteres.
- Der er plads til medbestemmelse og nye idéer.
- Stemningen er præget af humor, engagement og samarbejde.
Klubbens matrikel står overfor et større renoverings- og ombygningsarbejde, og du får mulighed for at bidrage til udviklingen af både fysiske rammer og pædagogisk praksis.
Vi er desuden praktikinstitution for pædagogstuderende og bidrager aktivt til at uddanne fremtidens fagprofessionelle.
Praktisk information
Stillingen er på 30 timer, og den primær arbejdstid vil ligge mellem kl. 12 og 21. Der må forventes aften- og weekendarbejde samt koloni i skolernes sommerferie.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter BUPL-overenskomst.
Tiltrædelse: snares mulig
Ansøgningsfrist:
Ansættelsessamtaler vil blive afviklet løbene.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Leder Karina Bengtsen
Tlf.: 30 46 03 29
Mail: ksb@greve.dk
I Greve Kultur‑Base tror vi på, at fællesskaber er afgørende for trivsel, livsduelighed og deltagelse i livet.
I Klub Tune arbejder vi hver dag for, at børn og unge oplever, at der findes et sted – også i fritidslivet. Et sted med plads til forskellighed, tydelige voksne og mulighed for at øve sig i sociale relationer i trygge rammer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde aftenarbejde
-Arbejdsgiver:
Tune Ungdomscenter, Lundegårdshegnet , 4030 Tune
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/17999433-9d05-45d6-ba90-3a4f34c019c3