Pædagog søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Troldehøjen består af 5 børnehavegrupper og 5 vuggestuegrupper, fordelt i to huse, som er beliggende ved siden af hinanden, hvilket betyder at der er nem adgang til og fra de to huse. Vi arbejder konkret med at skabe en rød tråd i det pædagogiske arbejde, hvor vi fx i en periode har haft fokus på indretning af de fysiske læringsmiljøer både i vuggestue og i børnehaven. Den røde tråd, som gerne skal være med til at skabe genkendelighed i vuggestuerne, i børnehaverne og ikke mindst i overgangene, hvor brobygning fra vuggestue til børnehave og børnehave til storbørsgruppe, hvor struktur og organisering skal være genkendelig for både børn og voksne.

Det er vigtig at du har ambitioner for dit virke, og bruger dine kompetencer i børnehøjde.

Vi søger en kollega, som er initiativrig, fagligt dygtig, har overblik og en struktureret tilgang til det pædagogiske arbejde, samt tager udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger i den professionelle relation.

Det kollegiale samarbejde og fællesskab er afgørende for, at vi kan skabe god trivsel, udvikling og læring for børnene i Troldehøjen. Vi søger derfor en kollega der kan, og har lyst til at bidrage til et tæt samarbejde til gavn for kerneopgaven, gennem dialog, åbenhed, handlekraft, fælles beslutninger og feedback. Der ud over at man deltager aktivt på diverse møder med kollegaer, samt øvrige interessenter.

Vi er optaget af, hvordan vi i fællesskab, med udgangspunkt i at vi er en gruppe som løfter i flok, - hjælper i vores store hus, hvor man har base på en stue, men naturligvis også er fleksibel, når huset har brug for perioder med mulig rokering, hvor det giver mening.

Vi arbejder med fokus på læringsmiljøer gennem hele dagen, hvor omdrejningspunktet er barneperspektivet. Her er der gode muligheder for at bidrage og præge positivt i denne proces, samt at sætte retning i samarbejde med dine kollegaer. Greve kommune har et nyligt udarbejdet et fælles børnesyn for børn og unge, som vi naturligvis skal tage afsæt i.

Har du lyst til at være en del af et udviklende, begejstret og fagligt dygtige kollegateam, så fat tastaturet, og send os en ansøgning, - det er lige dig vi venter på!

Vi ønsker en kollega:

* Der er fortrolig med sin faglighed, er nytænkende, er initiativrig, og tør gå forrest, - med lyst til at udvikle praksis i samarbejde med sine kollegaer

* Der er nærværende og positiv, med en altid anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer, samt en positiv indstilling til dagligdagens rutiner, og de udfordringer vi møder.

* Som er optaget af at se pædagogisk praksis i et barneperspektiv, og finde mulighed for børns udvikling i en rar atmosfære.

* Som har et højt refleksionsniveau.

* Har et godt overblik, og tør 'tage fat'.

* Som tør gå på opdagelse i egen og kollegaers praksis, når det enkelte barn og/eller børnegruppen kalder på det.

* Som er engageret i forældresamarbejdet. Vægter åbenhed, ærlighed og dialog, som et vigtigt arbejdsredskab i det daglige møde med forældre, kollegaer og samarbejdspartnere iøvrigt, - og kan praktisere det.

* Ser muligheder frem for begrænsninger, - er ressourcespejder frem for fejlfinder.

Vi kan tilbyde:

* Et stort hus, hvor vi har det sjovt, samarbejder, hjælper med at gøre hinanden gode, og passer på hinanden.

* Et hus i udvikling, med øje for kontinuerligt at optimere vores faglighed.

* Et hus, hvor den enkelte tager ansvar for det gode arbejdsmiljø.

* Et hus, hvor vi har et godt forældresamarbejde.

* Et hus, hvor du har stor mulighed for indflydelse på pædagogisk praksis.

* Et hus, hvor der arbejdes med udvikling af faglig feedback og evalueringskultur.

* Et hus, hvor vi lige mangler DIG!



Når børnene forlader Troldehøjen, for at gå i skole, er det vores mål, at børnene KAN, VIL, OG MAGTER LIVET

Der indhentes straffeattest, - og børneattest

Ansættelse sker efter gældende overenskomst

Ansættelsessamtaler vil ske løbende

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Pia Fokdal pmf@greve.dk for yderligere oplysninger om stillingen og/eller en eventuel rundvisning i huset.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nørregården, Integreret institution, Tunehøj , 4030 Tune

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988799

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet