Serviceassistenter/hospitalsmedhjælpere søges til Psykiatrisk Center Sct. Hans

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du gøre en forskel for patienternes hverdag og have din daglige gang i lokaler lige ud til Roskilde Fjord? Søg stillingen allerede i dag! Vi søger dig, der kan understøtte driften og arbejdsgangene i vores bygninger. Du kommer til at arbejde på både åbne og lukket afsnit samt i vores administration.


Din hverdag og dine ansvarsområder
Du får en hverdag med varierende arbejdsopgaver og du kommer til at samarbejde tæt med patienterne, portørerne og sikkerhedsassistenterne. Du bliver en del af et team, hvor vi har fokus på service, arbejdsmiljø, højt fagligt niveau og hvor vi samarbejder om at løfte opgaverne samt sikrer den hygiejniske standard på centret.

Dine konkrete arbejdsopgaver er blandt andet:

  • Rengøring af afdelinger, sengestuer, besøgslejligheder, fællesarealer mm.
  • Madservering, anretning og oprydning af de daglige måltider.
  • Opfyldning og servicering af kaffeautomater.
  • Bortskaffelse af affald.
  • Håndtering af vasketøj og linned.
Du vil så vidt muligt blive tilknyttet faste bygninger, hvor du vil løfte de daglige opgaver i et team.


Hvordan er det at være vores kollega?
Vi tilbyder dig et arbejde i hospitalsregi og hvor sikkerheden er høj. Du er aldrig alene og der vil altid være en kollega, sundhedsfaglig eller sikkerhedsassistent, der dækker din sikkerhed.

Vi tilbyder dig desuden:

  • Indflydelse. Du er med til at implementere, optimere og videreudvikle driften og arbejdsgangene i enheden.
  • Træning og uddannelse. Du får et skræddersyet introduktionsprogram, hvor der er fokus på opgaver, arbejdsgange, psykiatri, sikkerhed og tilbud om uddannelse.
  • Skønne omgivelser. Du har din gang daglige gang med udsigt til Roskilde fjord.
  • Medarbejdere. Du vil være sammen med dygtige kollegaer og et godt fællesskab.
  • Goder. Du vil have benytte dig af de personale gode som Region Hovedstaden tilbyder, f.eks. leje af sommerhus og indkøbs ordning.

Vi søger dig!
Vi ser gerne, at du er god til at arbejde i et team, forstår at tage ansvar for egne- og for teamets opgaver samt er en holdspiller, der bidrager til fællesskabet.

Vi forestiller os desuden, at:

  • Du taler, skriver og forstår dansk. Du skal kunne læse vejledninger og instrukser, samt kunne udføre en dokumentation og modtage en sikkerhedsinstruks.
  • Du kan prioritere og træffe beslutninger med øje for opgavernes mål og kvalitet i opgaveløsningen.
  • Du har en fleksibel indstilling, da der sker hurtige forandringer, som gør at arbejdsdagen udfolder sig anderledes, end du havde tænkt, da du mødte ind.
  • Du har situationsfornemmelse og kan tilpasse dig forskellige samarbejdsrelationer. Vi er synlige i hverdagen og udfører ofte vores arbejde mens at patienter, pårørende, plejepersonale og læger er til stede.

Kvalifikationer
Du er uddannet serviceassistent eller er indstillet på at tage en uddannelse indenfor rengøring- og service opgaver.

Du har fødevarehygiejne certifikat eller er indstillet på at tage det.

Du har IT-kompetencer på brugerniveau.

Vi arbejder efter Insta800, NIR og kendskab til dette er en fordel, men ikke et krav.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen i blandede vagter og tiltrædelse er efter aftale.

Vi arbejder i 3-holdsskift med weekendvagter op til hver 2. weekend. Arbejdstiden ligger i tidsrummet kl. 7.00 – 20.00.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med FOA.



Er du klar til at blive vores nye kollega?
Søg via linket her på siden, senest den 16. juli 2023. Du bedes uploade CV og relevante uddannelsesbeviser sammen med din ansøgning.

Søg allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende.

Har du nogen spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Serviceleder Erik Michaelsen på telefon 38 54 23 53.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Du kan læse mere om retspsykiatrien på ”Er du vores nye kollega?” samt læse og høre mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på: "Job i Psykiatrien".

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Greve Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Boserupvej 2, 4000 Roskilde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250363&DepartmentId=14509&MediaId=4954&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860470

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet