BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her får du jobbet, hvor du arbejder med børn, der har et øget behov for kontakt, struktur og forudsigelighed. Du bliver en del af specialgruppen og samtidig bliver du en del af at et større børnehus. Det giver dig gode muligheder for sparring, og du får en masse fagligt ambitiøse og gode kollegaer.
Der er 8 dejlige børn i vores specialgruppe, og hverdagen er præget af struktur og forudsigelighed. Gennem sang, kreativitet og magiske læringsmiljøer, inspirerer vi børnene til at være nysgerrige og have lyst til at udfolde sig.
I specialgruppen bliver du en del af et team på 4 dygtige og engagerede kollegaer. Specialgruppen er en del af den integrerede daginstitution Kildehuset, som rummer 2 vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper samt specialgruppen. Vi arbejder bl.a. med DPU, PEKS, Rambøl sprog og KIDS. Som ny kollega hos os, får du en god introduktion til de værktøjer vi anvender.
I Kildehuset lykkes vi bedst, når vi arbejder på at gøre tingene sammen. Vi er et team af to leder, der er synlig i hverdagen, og altid er nysgerrige på, hvad der får dig til at trives og udfolde dine pædagogiske kompetencer bedst muligt.
Nærvær, relationer og faglig refleksion
Vi arbejder med børn, der har brug for, at vi ser på dem med en særlig opmærksomhed og med fokus på, at alle har kompetencer og tager initiativer – det er op til os, at spotte dem og møde barnet i en udviklingsstøttende tilgang. Det kræver, at du har en høj faglighed og evner at læse barnets individuelle initiativ, justere dig og reflektere over din pædagogiske praksis i samarbejdet med kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Du får et job, der udvikler dig og din specialpædagogiske værktøjskasse til gavn for børnene og huset. Du vil løbende få faglig kvalificeret sparring af et eksternt team af dygtige vejledere.
Vi vil gerne høre fra dig, som:
- Har en pædagogisk uddannelse, en stærk faglighed og erfaring fra specialområdet
- Trives godt med at have de pædagogfaglige mål for øje og dokumentere processen, som en integreret del af det pædagogiske arbejde
- Er optaget af sprogets nuancer, og aktivt understøtter børnenes sproglige udvikling
- Er opmærksom på børns initiativer, sætter ord på handlinger og følelser og giver plads til, at børnene kan udfolde sig forskelligt
- Ser kvaliteten i nysgerrige, skøre og højtflyvende samtaler med børn og tør lade børnene gå forrest med en undersøgende og eksperimenterende tilgang til verden
Ansøgningsfristen tirsdag den 15. august
Vi holder samtaler løbende.
I din ansøgning må du gerne lægge vægt på din motivation for at arbejde indenfor specialområdet i en daginstitution.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.
Yderligere information
Jobbet er 37 timer om ugen - men vi er fleksible hvis du har andre ønsker.
Tiltrædelse er pr. 1. oktober med mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vi håber, du er blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere om os og jobbet. Du er meget velkommen til at kontakte daglige leder Sabrina på sms/ telefon: 21 13 47 93.
De bedste hilsner
Pædagogiske ledere, Susanne Ellehave og Sabrina Brichs
Læs mere om, hvordan du kan Være med til at give børn den bedste start på livet i Høje-Taastrup Kommune.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Greve Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Vejtoften 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://htk.career.emply.com/ad/specialpaedagog-der-skaber-magi-for-bornene/bcze8g/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5883534