Når matematikken spænder ben for drømmeuddannelsen: 19-årige Huda vil være ingeniør

Foto: Matematikcenter.
Profilbillede

58-årige Morten og 19-årige Huda udregner arbejdsmarkedsbidrag og skat, mens de diskuterer velfærd og smykkeloven i pauserne. Sammen har de fundet ud af, at de faktisk kan lære rigtig meget af hinanden.

Da 58-årige Morten Hansen i foråret 2022 befandt sig i et joblimbo, efter jobbet som pilot ikke længere var muligt, troede han, at han skulle være pensionist og kitesurfe, køre motorcykel og spille tennis dagen lang.

Men Morten fandt hurtigt ud af at det trivielle pensionist-liv kedede ham, og tanken om ”at gøre noget godt og uegennyttigt for et fremmed menneske med et behov”, opstod i ham.

Derfor meldte Morten sig som frivillig Matematikmakker i Matematikcenter i foråret 2022 og gik ind til projektet med en, hvad han selv kalder, ’lad-os-prøve’-mentalitet. Rollen som matematikmakker går ud på at hjælpe en elev, der har svært ved matematikken. 

Info om Matematikmakkerordningen

Hvad er Matematikmakker?

Matematikmakkerordningen er ét af mange projekter, som non-profit organisationen Matema­tikcenter leder. Matematikcenters vision er, at sikre at ingen børn og unge skal give afkald på drømmeuddannelsen fordi de ikke er gode nok til matematik.

Og netop dét er formålet med Ma­tematikmakkerordningen. Projektet har blandt andet som mål på kort sigt, at eleverne oplever øget motivation og vækkelse i forhold til læring, mens pro­jektet på lang sigt har som mål, at eleverne får et positivt selvbillede og øget tillid til egne evner.

Som matematikmakker støtter en matematikkyndig frivillig en elev på den Forberedende Grund­uddannelse (FGU) der har brug for ekstra hjælp i matematik, for at kunne komme videre i uddan­nelsessystemet på en erhvervs- eller ungdomsuddannelse eller for at blive jobparat.

Som matematikmakker er det den frivilliges opgave at møde eleven der hvor det er svært i mate­matikken, at forklare opgaver på flere forskellige måder og generelt gøre matematikken begribelig.

Projektet er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond og finder sted på FGU-skolen Øst, der dæk­ker over Høje-Taastrup, Greve/Solrød, Lejre og Roskilde. 

 

Afghanske Huda vil være ingeniør
I den anden ende af Matematikcenters matchproces stod 19-årige afghanske Huda Noori, der til dagligt læser på FGU og drømmer om at blive øjenlæge, men egentlig allerhelst ingeniør. Men matematikken kommer muligvis til at spænde ben for den drøm.

”Jeg prøver at blive god til matematik. Hvis jeg ikke bliver god til matematik, så skal jeg være øjenlæge, fordi de bruger ikke så meget matematik som ingeniører.”

Huda kom til Danmark i 2017 med kun seks års afghansk skolegang i bagagen, hvor matematik ikke var på skoleskemaet. Derfor var det ekstra svært for Huda at komme ind i det danske uddannelsessystem, både da sproget var nyt, men også fordi matematikken var på et højt niveau.

”Mit niveau var G-niveau og jeg vil rigtig gerne på en gymnasial uddannelse, og når man skal på HF kræver det, at man er på D-niveau.”

Men Huda var ivrig efter at komme videre i uddannelsessystemet, og har valgt at hun gerne vil på HF til næste år for at forfølge drømmen om at få en uddannelse. Her har det været særdeles vigtigt, at hun havde fokus på at rykke hendes niveau i matematik, og derfor sagde hun ja til at få en matematikmakker. Og hendes gåpåmod fejler bestemt ikke noget.

”Folk siger til mig ’det er svært for dig, det kan du da ikke, for du har jo svært ved det med sprog’. Men det er ligegyldigt for mig. Jeg skal prøve mit bedste, så jeg kan vise andre, hvor meget jeg kan."


Foto: Matematikcenter

Fælles om den drilske matematik
Og sådan gik det til, at Morten og Huda blev matematikmakkere. I knap et år har makkerparret mødtes cirka en gang om ugen på Roskilde Bibliotek, og her kigger de i op til tre timer på alt fra tabeller og ligninger til geometri og rumfang.

Hvad makkerparret beskæftiger sig med når de mødes er op til dem selv, ofte tager de udgangspunkt i hvad Huda synes er svært, en opgave hun har for eller lignende. Men i starten var det vanskeligt for Huda at få defineret, hvad der var svært, og en god relation til Morten var vigtig for at kunne få skabt en god og ærlig dialog om matematikken.

”I starten var den store udfordring simpelthen bare at få Huda til at være ærlig og sige, når hun ikke forstod det, frem for at være venlig og nikke og sige hun forstod det."

Det krævede nogle møder på Roskilde Biblioteket før tilliden var opbygget mellem de to, og Huda fortæller med et smil på læben, at Morten har opfordret hende til hellere at spørge 10 gange for meget end én gang for lidt.

”Han er så sød og tålmodig med mig. Jeg er glad for ham."

Og det er ikke kun for Huda, at matematikken nogle gange volder problemer. Morten er nemlig hurtig til at understrege, at der er da nogle matematiske færdigheder, der er blevet lidt rustne, siden han stod færdig som matematisk student i 1984, og at han på ingen måder føler sig nødsaget til at være et matematisk geni, for at kunne hjælpe.

”Og så har der selvfølgelig også været nogle ting som jeg selv, mens vi sidder der, er nødt til at Google. Renters rente… Jesus – det er jo længe siden.”

Ligeledes fortæller Morten, at matematikken ikke giver mening på samme måde for alle, og derfor er det vigtigt for ham at kunne forklare og formidle det på flere måder til Huda:

"Man har jo selv en idé om, hvordan verden er skruet sammen, og hvordan den skal forstås. Og hvis den så ikke bliver forstået på den måde, man forklarer den på, så skal man jo finde en ny måde at forklare det på. Det er vigtigt at få det fortalt rigtigt, og hvis du ikke kan angribe det fra højre, så må du prøve at angribe det fra venstre eller ovenfra."


Foto: Matematikcenter

Mere end bare matematik
Makkerskabet har dog affødt mere end blot en forbedring af Hudas niveau i matematik. For i løbet af tre timers matematik bevæger samtalen sig nogle gange i en anden retning.

"Lige pludselig så er der jo nogle opgaver med smykkeloven,” fortæller Morten. "Så snakker vi om smykkelov. Så er der nogle opgaver, hvor vi skal udregne arbejdsmarkedsbidrag og skat og sådan noget. Og så taler vi jo om, hvordan Danmark er skruet sammen med skat og velfærd og alt det der. Så det er jo utroligt meget andet end matematik, vi snakker om."

Mens Huda har lært om skat og arbejdsmarkedsbidrag, er Morten på baggrund af deres samtaler om bl.a. hendes familie og Afghanistan fået et andet perspektiv på mange ting, og føler også at han får meget ud af deres samarbejde.

”Jeg synes bare, det er fedt at blive udfordret på mine formidlingsevner og samtidig lære noget, når vi snakker om Afghanistan og hende og hendes familie. Jeg hører bl.a. om, hvordan alle de større børn arbejder i genbrugsbutikker, fordi der kommer mange danskere, som de kan tale med. Og der er mange ældre mennesker, som kommer der og de har god tid til at snakke, og så bliver de alle sammen bedre til dansk. Det er sgu da inspirerende.”

Så selvom matematikken er omdrejningspunktet for deres møde, så er makkerskabet blevet større end det. Det handler ikke blot om at hjælpe et ungt menneske med at løse ligninger, det handler også om at lære et andet menneske at kende, som man sandsynligvis ikke ville have mødt uden for makkerskabet. En relation der kan være med til at rykke noget, også hos den frivillige.

”Jeg glæder mig til at komme derop, og når jeg går hjem er jeg aldrig skuffet. Så jeg vil sige, det største det er jo nok bare at have lært en pige på nitten år at kende fra et andet land.”

”Jeg er glad for at mødes med Huda. Jeg får mindst lige så meget ud af det, som hun gør, tror jeg”.

Elevernes motivation for læring er høj
Siden Matematikmakkerordningens start i marts 2021 har Matematikcenter haft 14 makkerpar. Rådgivningsfirmaet Realize, som er tilknyttet projektet, har inden ordningens start undersøgt elevernes faglige niveau samt deres matematikmotivation og -glæde.

Her fremgår det, at kun 31 procent af elever har bestået et 9. klasses-niveau i matematik, mens de resterende 69 procent har et niveau i matematik, som svarer til mellem 4. og 8. klasse.

Samtidig svarer 81 procent af eleverne at de enten slet ikke, i mindre grad eller kun i nogen grad er glade for at have matematik i skolen. Kun 2 procent svarer, at de i høj grad er glade for at have matematik i skolen.

Ligeledes oplever størstedelen af eleverne, 64 procent, at de slet ikke eller i mindre grad kan løse skolens matematikopgaver selv, mens næsten halvdelen af eleverne tilknyttet forløbet slet ikke eller i mindre grad oplever, at de kan bruge matematik andre steder end i skolen.

Selvom matematikniveauet er lavt, er elevernes motivationen for at lære matematik høj. En stor del af de unge i matematikmakkerforløbet er indstillede på at gøre en ekstra indsats for at blive bedre til matematik.

Og hos Matematikcenter håber og tror de på, at projektet kan være med til at give de unge mennesker en større forståelse for matematik og hjælpe matematikselvtilliden i den rigtige retning. De tror på, at alle med den rette hjælp kan opnå deres fulde potentiale i matematik.

Har projektet fanget din interesse, kan du læse mere på hjemmesiden matematikcenter.dk eller kontakte frivilligkoordinator Karin Rahbek på karin@matematikcenter.dk

Kilde: Matematikcenter // Astrid Marie Lang
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mød redaktionen
Profilbillede
Mattias Sundroos ms@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Martin Johannes Madsen mjm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Emilie Bjergegaard eb@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Søren Schrøder Rasmussen ssr@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Emil Vincent Jensen evj@vores-mediehus.dk