Undgå at blive muldyr for kriminelle i Tune

Profilbillede
dato

JEG STÅR OG MANGLER KONTANTER - KAN DU HJÆLPE?

Det virker uskyldigt, når nogen spørger om hjælp til at hæve kontanter mod at vedkommende med det samme overfører pengene til ens konto. Sådan tænkte en 17-årig dreng også, da han i går i Aarhus blev kontaktet af to mænd, der havde brug for hans hjælp. 

De to mænd fortalte, at de havde brug for nogle kontanter, men at deres kreditkort var blevet spærret. De tilbød endda at overføre lidt ekstra penge som tak for hjælpen, hvilket den 17-årige dog ikke ville tage imod. 

Men han indvilligede i at hjælpe, da den ene af dem viste ham, at han havde nok penge på sin konto til at kunne overføre det aftalte beløb, og efterfølgende blev pengene da også overført som aftalt.

Problemet er bare, at den 17-årige formentlig er blevet brugt som det, politiet kalder for et "muldyr", og at han, helt uforvarende, kan havde hjulpet med at hvidvaske penge, der muligvis stammer fra kriminelle aktiviteter. 

Fremgangsmåden har vi set før, og Politiet har set flere eksempler på at både børn og unge bliver udnyttet som muldyr. De færreste kan gennemskue, at deres hjælp kan give en plet på straffeattesten, så tag gerne en god snak med dit barn og:

  • fortæl, at de aldrig skal lade fremmede eller bekendte sætte penge ind på deres konto.
  • tal med dem om, at muldyr er med til at muliggøre alvorlig kriminalitet.
  • Spørg, om de kender nogen, der har været muldyr, eller om de selv er blevet kontaktet.
  • vær opmærksom og følg med i dit barns transaktioner og privatøkonomiske adfærd.
Kilde: Østjyllands Politi // Facebook: OjylPoliti